Maria og jomfrufødslen af Jesus

Muslimer respekterer og ærer Jesus og hans mor Maria. Mange muslimer navngiver deres børn Isa  (Jesus) og Maryam (Maria). Der er endda et kapitel i Koranen, der er opkaldt efter Maryam. Der er også et andet kapitel opkaldt efter hendes far, Imran. Ifølge Koranen var Maria  en ærbar og jomfru kvinde, der på mirakuløst vis fødte Jesus: “Og da englene sagde: O  Maryam! Sandelig, Allah  har udvalgt dig, gjort dig ren, og udvalgt dig frem for alle universets kvinder.” (Koranen, 3/42) Muslimer tror på, at Jesus blev født fra en dydig jomfru. Muslimer anerkender dog ikke jomfrufødslen af Jesus som et bevis på Jesu guddommelighed: 

”Hun sagde: “Herre! Hvordan skal jeg kunne få en søn, når ingen mand har rørt mig?” (Englen) sagde: “Sådan (bliver det), Allah skaber det, Han vil. Når Allah bestemmer noget, siger han blot: ”bliv til!” og det bliver til.’” (Koranen 3/47). ”Sandelig, Isas situation er (over for Allah) det samme som Adams. (Allah) skabte ham (i.e. Adam) af jord. Derefter sagde Han (blot): ‘Bliv!’ og han blev til.” (Koranen, 3/59). Adams skabelse var endnu mere mirakuløs, fordi han hverken havde en far eller en mor: “Så kom hun med det (i.e. barnet) til sit folk, i det hun bar det i sine arme. De sagde: “O Maryam! Sandelig, du har bragt en underlig ting! O Haruns søster! Din fader var ikke en ond mand, ej heller var din moder utugtig!” Men Maryam pegede på ham, og de sagde: “Hvordan skal vi tale med ham, som er et barn i vuggen?” Barnet sagde: “Sandelig, jeg er Allahs tjener! Han har givet mig Bogen og gjort mig til profet. Og Han har gjort mig velsignet, uanset hvor jeg er, og Han har befalet mig bønnen og almissen, så længe jeg lever, og godmodighed over for min moder, og Han har ikke gjort mig tyrannisk, opsætsig. Og fred være over mig på den dag, jeg blev født, og den dag, jeg dør, og den dag, jeg bliver genopvækket til livet!” (Koranen, 19 / 27-33). 

2