Jesus var en profet
Muslimer har den tro, at Jesus (fred være med ham) er én af Allahs (Guds) profeter, som var sendt for at vejlede Israelitterne med et nyt helligt skrift. Faktisk er troen på alle af Allahs profeter og budbringere en grundlæggende artikel i den islamiske tro. Muslimers hellige bog, Koranen, erklærer: ”Sig: ‘Vi tror på Allah, og på det, som er blevet sendt ned til os, og på det, som er blevet åbenbaret for Ibrahim, Ismail, Ishaq, Yaqub og stammerne, og på det, som blev givet til Musa, Isa og profeterne fra deres Herre. Vi gør ingen forskel på nogen af dem. Vi har hengivet os til Ham (i.e. Allah).” (Koranen, 3/84).
Jesus (Isa) ses i Islam som en forløber for Muhammed (fvmh) og det menes blandt muslimer, at han har forudsagt Muhammeds komme.
Ifølge den islamiske overbevisning, indførte alle profeter folk i den oprindelige religion som var og til stadighed er “Islam”, hvilket betyder “underkastelse til den eneste Gud”. Et andet vers i Koranen (5/46) bekræfter, at Jesus følger profeternes linje, ligesom Moses gjorde før ham:
”Og i deres (i.e. sendebudenes) fodspor sendte Vi Isa, søn af Maryam, for at stadfæste Al-Taurat, som var før ham. Og til ham gav Vi Al-Indjil, indeholdende retledning og lys, som stadfæstelse af Al-Taurat, som var før det, som en retledning og en formaning for de gudfrygtige.” Jesus er nævnt ved navn 25 steder i Kor anen. Han betegnes også i respekt som ”(Maryams) Marias søn”; “messias”; “Allahs tjener”; og “Allahs sendebud.” Han omtales også som “Guds ord”, “Guds ånd”, “Guds tegn” og adskillige andre æresbetegnelser spredt over femten forskellige kapitler.